Er Cafe Fru Dax Godt

Er Cafe Fru Dax Godt

19/11/2020   

billede fra: Pixabay, StockSnap

Skal du ud at spise på Rømø, så kan Café fru Dax varmt anbefales.

Når du kommer ind på caféen bliver du mødt af et venligt personale, til trods for at de næsten altid har meget travlt. Her er det en god ide at bestille et bord i forvejen, da de gerne er fuldt booket i ferierne og ved hovedspisetiderne. Her bliver du vist frem til dit bord, hvor der er kræset om detaljerne. De har blandt andet valgt at have flere forskellige typer af borde og stole i et ældre look, hvilket gør det hele lidt ekstra hyggeligt og hjemligt.

Hos fru Dax kan du vælge mellem mange retter. Jeg har blandt andet fået deres tapas bræt for 2 og den indeholdt et bredt udvalg af pølser, fisk og oste, så der var lidt til enhver smag. Stjerneskuddet kan også varmt anbefales, det er en kæmpe portion med masse af fisk og rejer, så du helt sikkert bliver mæt. Ungerne har fået pizza, det var ikke en pizza der var lavet i huset og det bar den også præg af, men de var glade og blev mætte. Derudover kan du selvfølgelig få burger, salat, nachos og pasta. 

Fru Dax Ishus

Skal du have is på Rømø, så skal du helt klart vælge Fru Dax. Det kan godt være køen til en is er megalang og du bare vil have en is NU, men det er hele ventetiden værd. I 2019 blev Fru Dax kåret som Danmarks bedste ishus og de har ikke mindre end 45 forskellige is varianter at vælge imellem. Ydermere laver de selv dejen og bager deres gammeldags vafler i et stort vaffeljern.

Er du i tvivl om adressen, så kommer den lige her: Cafe fru Dax, Lakolk Butikscenter 7, Rømø. Lige nede midt på Lakolk butikstorvs hovedgade.

Denne tekst er udgivet i samarbejde med Perlen Odense. Her kan du blandt andet shoppe smykker fra Sif Jakobs.